Nej til dansk krigsdeltagelse i Yemen.
Foto: Forsvarsgalleriet.
Folketinget har den 24. januar ikke bare sendt en fregat til at beskytte skibsfarten, men også
tilsluttet Danmark til USA’s og Storbritanniens angreb på Yemen, og dermed engageret Danmark
militært i både i konflikten mellem Israel og araberne og i borgerkrigen i Yemen, hvor den shiitiske
Houti-bevægelse kæmper mod Saudisk støttede Al Qaeda-grupper.
Fredsbevægelsen er imod dansk krigsdeltagelse. Konflikter kan ikke løses med bomber og missiler.
Konflikter skal løses med forhandling og dialog. Det gælder også konflikten i Yemen.
Danmark har allerede, ved at lade våbenfirmaerne Terma og Systematic levere militært udstyr til
Emiraterne, bidraget til den krig, som oliestaterne Saudi Arabien og Emiraterne siden 2015 har ført
mod Yemen.
Nu angribes Yemen, fordi de støtter Palæstina og truer Vestens transport af blandt andet våben til
Israel.
Danske medier taler om angreb på den frie sejlads. Houti-bevægelsen taler om angreb på
forsyninger til Israel.
Mærsk, som siden Irakkrigen har tjent tykt på at transportere våben for USA’s militær, er også
blevet angrebet.
Hvis Danmark vil sikre fri sejlads i Bab el Mandeb strædet, skal vi arbejde for stop af krigene både i
Gaza og Yemen.
Konflikter skal løses med fredelige midler, dialog og forhandling. Ikke med flere bombardementer.
Danmark skal ikke involveres militært i en uoverskuelig konflikt.
Følg Århus mod Krig og Terror på Facebook eller på https://aarhusmodkrigogterror.dk/
Kontakt til Århus mod Krig og Terror: Helge Ratzer, tlf. 20 47 96 99.
E-mail: helgeratzer@outlook.dk
Støtte kan indsættes på vores konto i Arbejdernes Landsbank med reg. nr. 5394 konto nr. 0254957