I starten af året udløb New START aftalen, en bilateral aftale mellem USA og Rusland, der begrænsede antallet af atomvåben på begge sider til 1.550 stk. Herefter har vi nu kun én gældende aftale på atomvåbenområdet: Ikke-spredningstraktaten, forkortet NPT. Denne aftale, der har været i kraft siden 1970, har til gengæld været særdeles effektfuld, fordi den har begrænset antallet af atomvåbenmagter til kun 9 (Rusland, USA, Frankrig, UK, Indien, Pakistan, Kina, Israel og Nordkorea).

Nu er der frit slag til at udbygge slagstyrkerne for de stater, der har forbeholdt sig retten til at besidde atomvåben. ICAN (International Campaign to Abolish Nuclear Weapons) estimerer, at 1,67 billioner svenske kroner blev brugt på at vedligeholde og modernisere arsenalerne i 2025. Siden 2021 har kernevåbenstaterne brugt 4,6 billioner SKR på dette formål. Det er i sandhed astronomiske beløb.

Vi ser dog også modsatrettede tendenser, altså i forhold til at atommagterne kan gøre, hvad de vil med deres a-våben, nemlig da USA angreb Iran dels i juni måned sidste år, dels i feb. måned for at fremtvinge et regimeskifte om muligt, samt, ikke mindst, for at forhindre Iran i at opnå atomvåben. Angrebet blev i høj grad koordineret med Israel, og Iran svarede som ventet igen med missilangreb på dels Israel, dels amerikanske interesser i Golf-staterne og har indtil nu formået så godt som fuldstændig at lukke for olie- og gødningseksport via Hormuz-strædet. Og har dermed givet præsident Trump en kolossal hovedpine for at få åbnet strædet op igen som det var før krigen begyndte.

Vi ser altså at en atomvåbenstat angriber et såkaldt tærskel-land for at forhindre det i at overskride tærsklen til at kunne bygge atomvåben.

Hvor stiller det de små stater, som DK tilhører? Vi har kun NATO som sikkerhedspolitisk garanti. FN er handlingslammet, hvilket fremgår af de 5-årlige Gennemsynskonferencer af NPT-traktaten. Den seneste fandt sted i april måned i FN-bygningen i New York. Her kunne man igen ikke blive enige om en fælles udtalelse (slutdokument). Heller ikke ratifficering af totalt forbud mod prøvesprængninger af a-våben var det muligt at opnå, selvom texten til den såkaldte CTBT aftale har ligget klar siden 1996. I sine afsluttende bemærkninger anførte formand Do Hung Viet fra Vietnam, at der nu er gået 20 år uden at nogle konkrete resultater, har opnåedes, og at der er medlemsstaternes ansvar at påse, at NPT består, i hvert fald til artikel VI om nedrustning er blevet gennemført.

Præsident Macron tilbød i starten af marts måned i år, at en række NATO-medlemslande, herunder Danmark, kunne komme ind under den franske atomvåben-paraply. Tilbuddet skal nok ses som en reaktion på, at den amerikanske præsident Trump konstant truer med at trække USA ud af NATO. Det er dog tvivlsomt, om Kongressen i USA vil sanktionere dette.

Foreløbigt har vores statsminister Mette Frederiksen og Sveriges regeringsleder Ulf Kristersson har sagt god for tilbuddet fra Macron, men pointereret, at det ikke betyder, at franske atomvåben skal placeres på dansk eller svensk territorium. Og at tilbuddet iøvrigt blot kompleterer NATO’s atomvåbenafskrækkelse. Fra DLMK’s side siger vi klart nej tak til dette tilbud. Vi har haft et læserbrev herom i Berlingske Tidende 3. maj.

Alt i alt ser situationen ¨på atomvåbenområdet dyster ud. Dette afspejles også at at dommedagsuret hos fagtidsskriftet Bulletin of the Atomic Scientists lige nu står på 85 sekunder i midnat, det tætteste nogensinde siden 1947, hvor uret blev igangsat.