Der er i dag 2 krige, som har potentiale til, og som risikerer at udvikle sig til atomkrig. Det er Ukraine-krigen og krigen i Mellemøsten.

Hvis en stor atommagt, Rusland eller USA, står overfor en eksistentiel trussel, hvis de risikerer et nederlag, der afgørende begrænser deres magt og status, så er der risiko for, at de bruger atomvåben. Det står i lærebøgerne.

Det må ikke ske. Ansvarlige lande må føre en politik, der åbner for andre løsninger og forebygger valget af atomvåben.

Iran:

Trump sidder fast i Iran-krigen. Hvis han trækker USA ud, vil det være et ydmygende nederlag med konsekvenser for USA’s magt og status i hele Mellemøsten. Men Trump kan ikke vinde uden at sætte soldater ind i Iran, og det vil koste alt for mange faldne at sætte amerikanske soldater ind i en landoperation.

Fortællingen, der skulle retfærdiggøre, at det var rigtigt og nødvendigt at kaste atomvåben over Japan i 1945, er netop, at alternativet dengang, en invasion med infanteri, ville koste store amerikanske tab med mange tusinde døde og sårede.

Parallellen er så slående, at Trump ved en fortalelse sagde Japan, da han talte om angreb på Iran.

Ukraine:

Ukraine-krigen er ændret sådan, at Ukraine nu bomber mål i hele Rusland med langtrækkende droner og missiler. Rusland forsøger at ramme våbenfabrikker i Ukraine, men Ukraine's nye langtrækkende våben produceres på fabrikker i Europa. Mest i Tyskland. Så dem kan Rusland ikke bombe uden at eskalere konflikten.

Der er kræfter i Rusland, der presser på for en konfliktoptrapning. Der er krav om at ramme våbenfabrikkerne, og der er krav om at bruge atomvåben ’for at genetablere atomafskrækkelsen’.

Hidtil har Putin og den russiske ledelse afvist disse krav. Presset på Putin vokser mens EU opruster for at kunne føre og vinde en krig med Rusland inden 5 år.

Hvis, eller snarere når, russerne konkluderer, at de alligevel kommer i krig med EU inden 5 år, mon de så venter, til EU er fuldt oprustet og synes tiden er inde, eller vinder de kræfter i Rusland, der allerede nu kræver optrapning og atomafskrækkelse?

Vi skal tage risikoen for atomkrig alvorligt. Så behøver det ikke gå galt. Man KAN skifte kurs.

Vi skal kræve, at vore politikere arbejder for at mindske risikoen. Det gør de ikke i dag.

Danmark skal understøtte forsøg på mægling, som vi ser fra FN og Pakistan, og skal turde lægge pres på vore allierede i USA og Israel, for at stoppe angrebene og for, at de skal acceptere, at der må indgås en fredsaftale med Iran.

Danmark og EU må tilsvarende acceptere, at der skal forhandles en fred i Ukraine, og at vi fremover skal leve i et fredeligt naboskab med Rusland, simpelt hen fordi, vi ikke kan leve med en atomkrig. At leve fredeligt sammen kræver dialog i stedet for oprustning og konfliktoptrapning.

Og så skal vi naturligvis arbejde for tilslutning til FN’s traktat om forbud mod atomvåben. Og indtil da i det mindste for at Ikkespredningsaftalen overholdes.

Oprustning og konfliktoptrapning øger faren for atomkrig! Stop det!