11. juni er en sort dag i danmarkshistorien. For 11. juni sidste år vedtog et stort flertal i Folketinget at gi USA lov til at bygge militærbaser her i vores land.

3 steder i Jylland, Karup, Aalborg og Skrydstrup må USA-militær etablere sig, så de kan udføre deres ulovlige krige og angreb på andre lande fra vores jord.

Vi kan ikke kontrollere, om de medbringer atomvåben på baserne. Og USA-soldater vil få fri adgang til at færdes i det danske samfund, bevæbnet. De kan opføre sig, som de vil. De står ikke til ansvar overfor dansk ret. De kan ikke dømmes i Danmark, hvis de begår overgreb på lokalbefolkningen. Hvis en amerikansk soldat voldtager en dansk pige, eller hvis US-soldater føler sig generet af lokale, der for eksempel demonstrerer mod deres tilstedeværelse.

Hvad sker der så? Krudtet sidder jo noget løst, det ved vi fra ICE´s optræden i amerikanske byer…

Alt det sagde det danske folketing ja til, uden nogen folkelig debat. Det er helt uhørt.

Nu har Mette Frederiksen så fornylig meddelt, at hun ikke længere mener, at USA er Danmarks nærmeste allierede, efter at Trump har truet med at tage Grønland med magt.

Hun er godt nok skarp, dén statsminister !

Men betyder den nye erkendelse så, at Mette og kompagni nu vil skynde sig at annullere baseaftalen med USA ? Som jo er den mest indlysende konsekvens af den udvikling, vi har set siden nytår. Nej, det vil hun ikke. Mette Frederiksen vil stadig spille med i den gamle film, “I seng med fjenden”.

Hvad har det af konsekvenser for os, at vi tillader verdens største slyngelstat at operere fra vores jord ? Det kan vi se i Mellemøsten lige nu, hvor USA´s ulovlige angreb på Iran blev udført fra USA-militærbaser i en række nabolande, f.ex. Cypern. Disse lande er blevet udsat for gengældelsesangreb og bombninger. Hvilket er en fuldstændig logisk følge af, at der er krig. For hvis man tillader USA at agere militært fra vores land, så bliver vi direkte medskyldige i de overgreb på Folkeretten, som USA udfører. Så simpelt er det. og det koster.

Derfor skal den her baseaftale med USA skrottes. Og det kan kun gå for langsomt. Alene Trumps trusler mod grønland er nok til at fastslå, at de forudsætninger som aftalen bygger på, er brudt fuldstændig sammen.

Og vi er ikke færdige med at slås om at få den baseaftale opsagt. Vi må bygge den folkelige modstand op og øge presset på en kommende regering.

Men vi skal også vende os imod den vanvittige oprustning som sådan.

For hver milliard, der skydes i våbenproduktion og krigsforberedelse, så bliver der en milliard mindre til at sikre sygehuse, skoler , plejehjem. Og vores kollektive velfærd bløder. Det ved vi. Både Mette Frederiksen og Wammen har slået helt fast, at krigsforberedelserne vil komme til at koste på vores velfærd. Det startede jo med, at de tog vores St.Bededag som fridag, fordi der skulle være penge til krig. Det er faktisk i dag.

Og selvfølgelig koster det velfærd, for man kan jo kun bruge pengene én gang. Bare vent til vi når til forhandlingerne i efteråret mellem regering og kommuner om budgetterne for -27. Det blir et blodbad. Og endnu værre end det: For hver milliard, der skydes i våben og krigsforberedelse, så bliver verden et farligere sted at være.

Man skal ikke tage fejl: Det er en ond spiral, som bare eskalerer. Og hvem skal stoppe dette vanvid? Nu meddeler Finland, at de er klar til at der skal være atomvåben i Finland. Mette Frederiksen har også sagt, at hun mener, at vi skal revurdere, om der kan være atomvåben i Danmark.

Faren for en atomkrig er fuldstændig reel. Så hvem skal stoppe dette vanvid ?

Svaret er: Det skal vi ! Det er os, der betaler for en kommende krig. Økonomisk, men måske også med vores egne liv, måske med vores børns liv.

Jeg arbejder i en boligforening på Djursland. I går talte jeg med en af vores beboere, en gammel kone fra Kolind. Vi snakkede vind og vejr. Hun sagde: Det værste er krigen. At vi nu skal til at tvinge vores unge i krig igen. Min søn var i Afghanistan. - så knækker hendes stemme. Han troede, at han skulle ned og hjælpe folk, redde folk. Men det var noget helt andet, de blev sat til. Ingenting var , som de havde sagt. Han har godt nok stadigvæk arme og ben tilbage, men han har PTSD. Det er forfærdelig, at det nu skal ske igen”.

Hvor har hun ret, den gamle kone fra Kolind. Men vi kan stoppe det. Hvis vi er mange nok. Se til Tyskland, hvor en stor bevægelse af unge nu går på gaden i protest mod den nye udvidede værnepligt. de vil ikke tvangsudskrives til at skulle deltage i meningsløse krige og betale med deres liv. Det kunne vi godt lære lidt af. Lad os give hinanden håndslag på, på denne arbejdernes internationale kampdag, vi vil ikke længere være passive tilskuere til historiens gang. Vi vil tage sagen i vores egne hænder og stoppe vanviddet. Fordi vi vil tage ansvar for vores børn og deres fremtid,

og for den klode, som vi lever på. Tak for ordet, og god 1. maj