Kære deltagere. Kære fredsvenner. Det er godt, I er mødt op i dag. Tak for det.

Det er nødvendigt, at vi protesterer mod Israels og USA's ulovlige angreb på Iran.

Krigen ser ud til at blive en blodig, ødelæggende og langvarig storkrig med konsekvenser for hele verden.

_ _ _ _ _ _ _ _

Krigen begrundes med, at Iran ikke må få atomvåben.

Det må Iran naturligvis ikke; men ifølge atomenergikommissionen var Iran ikke ved at fremstille atomvåben. Der var en velfungerende aftale, forhandlet med EU og overvåget af atomenergikommissionen, som sikrede, at Iran ikke producerede atomvåben. Iran overholdt aftalen, men Trump annullerede aftalen.

Præstestyret har i mere end 30 år sagt, at atomvåben er haram, altså noget ondt, som er forbudt, og at Irans atomprogram er til fredelige formål.

Israel har i mere ned 30 år sagt, at Iran kunne producere atombomber i løbet af få måneder. Den påstand har Israel måske hele tiden haft ret i. Så har Iran i 30 år kunnet producere atomvåben, hvis de ville, men de har ikke gjort det. Alligevel har vi nu fået en krig i stedet for den velfungerende aftale, som Trump kasserede.

Stop krigen nu, inden krigens logik tvinger præstestyret til at skifte standpunkt vedrørende atomvåben.

_ _ _ _ _ _ _ _

Krigen begrundes også med behov for et regimeskifte, fordi præstestyret er uhørt undertrykkende. Undertrykkelsen har især ramt kvinder og opposition, og har resulteret i voldsomme angreb på demonstrationer.

Vi støtter gerne kamp mod undertrykkelse og vold. Men det er ikke et argument for krig og angreb udefra, tværtimod. Al erfaring viser, at trusler fra en ydre fjende skader den indre opposition, der kan fremstilles som landsforrædere. I stedet giver ydre trusler opbakning om regeringen.

Når vi siger ’Stop krigen mod Iran’, er det ikke fordi, vi støtter det iranske præstestyre, men fordi krigen rammer iranerne. Læren af krigene i Irak og Afghanistan er, at militære angreb udefra hverken kan give kvindefrigørelse eller vestligt demokrati, men kun giver øget nød og håbløshed.

Man kunne ønske, at politikerne ville lære af de dyrekøbte erfaringer fra tidligere krige. Men det ønsker politikerne ikke, hverken i Trumpadministrationen eller i den danske regering.

_ _ _ _ _ _

Trump og Netanyahu er formentlig ligeglade med, hvad vi siger her til demonstration i Århus; men forhåbentlig kan vi påvirke den danske regering. Der er mange gode grunde til at den danske regering burde arbejde for at stoppe krigen.

Der er naturligvis hensynet til de mange ofre, der bliver direkte ramt af en storkrig i Mellemøsten. Og krigen ser ud til at brede sig og blive langvarig, med mange døde og lemlæstede og store ødelæggelser, ikke bare i Iran, men i hele Mellemøsten, hvis ikke USA trækker sig og Israel må opgive. Hvis krigen fortsætter, bliver den større og værre end krigen i Irak.

Krigen vil ikke bare påvirke Mellemøsten, men påvirke handel og prisudvikling over hele jorden. Oliepriserne er allerede steget, importerede varer bliver dyrere, fordi de skal sejles uden om Mellemøsten. Det vil ramme også dansk økonomi. Så også for vores egen skyld, skal regeringen arbejde for at stoppe krigen.

Og så er der det, at krigen er angreb på den FN-baseres verdensorden, som i 80 år har skullet sikre verdensfreden. Denne krig kan ende med at vise, at den stærkes ret nu er den eneste gældende ret, og at det internationale samfund ikke tør protestere, hvis en stormagt angriber andre lande.

Danmark har som et lille land behov for internationale spilleregler, der sikrer, at de største og stærkeste lande ikke bare kan sætte deres vilje igennem. Danmark må forsvare folkeretten.

Lad os se på, hvad der kan ske, hvis vi ikke redder folkeretten. Hvis ingen protesterer, når USA angriber først Venezuela og nu Iran, hvorfor skulle nogen så protestere, hvis Trump tager Grønland. Hvis USA har ret til at kidnappe Maduro og dræbe ayatollahen, har Rusland så ret til at kidnappe Mette Frederiksen. Nej vel. Så af hensyn til Mette Frederiksen må Danmark forsvare folkeretten.

_ _ _

Men danske politikere protesterer ikke, hverken her hjemme eller i FN.

FN’s generalsekretær Antonio Guterres kalder angrebet er klart brud på FN’s charter og siger: “FN's charter, verdenserklæringen om menneskerettigheder og instrumenterne i den internationale menneskerettighedslovgivning er ikke en menu. Lederne kan ikke vælge den del, de kan lide, og ignorere resten.”



Mette Frederiksen, regeringen og de danske medier tager ikke afstand fra militære angreb på suveræne stater, når det er vore venner, der angriber.

Sådan er det så bekvemt med dobbeltmoral.

Måske skulle man bede politikere og medier om en liste over, hvem, ud over Israel og USA, der må angribe uden at blive fordømt.

I FN’s sikkerhedsråd fordømte den danske FN-ambassadør, at den angrebne part, Iran, forsvarer sig med droner og missiler mod andre lande, men kritiserer ikke med et ord angriberne USA og Israel. Hun taler om, at Iran ikke må få atomvåben, men nævner ikke, at det faktisk var Trump, der opsagde atomaftalen med Iran, og at det er Israel, der bryder FN’s regler ved at have atomvåben.

Både ambassadøren og regeringen skulle skamme sig over Danmarks optræden i FN.

Danmark bør droppe dobbeltmoralen og bakke op om FN-pagten, der forbyder uprovokerede angreb på andre nationer.

Stop krigen mod Iran!

Stop Israels og USA's angreb!

Forsvar folkeretten!

Drop dobbeltmoralen!