80 år efter atombomberne blev kastet over Hiroshima og Nagasaki 6. august 2025


Da atombomben blev kastet over Hiroshima for 80 år siden, døde 60-80.000 mennesker øjeblikkeligt.

I alt døde op mod 200.000 mennesker af eksplosionerne, kvæstelser og strålingssyge. Endnu flere blev såret.

9. august for 80 år siden, blev atombomben kastet over Nagasaki.


Japan blev efter 2. verdenskrig modstander af atomvåben og fortalere for afspænding og forsoning,


Da amerikanerne kastede atombomber over Japan og blev verden hensat i iskold rædsel. Det skete, fordi det kunne ske.

Brug af atombomber kan ske igen.


Jeg vil nævne to kvinder og deres tanker om atomvåben: Astrid Lindgren og Hannah Arendt.


Astrid Lindgren modtog ufattelige mængder af breve fra børn også om deres bekymringer for atomvåben.


På grundlag af et brev fra et barn, der var rædselsslagen for, at der skulle udbryde en krig, hvor der blev brugt atomvåben, skrev Astrid Lindgren i 1986 et brev direkte til Gorbatjov, der blev indledt med ordene ”Hallå, Herr Gorbatjov” og var en bøn om stop for al krigsførelse.

Brevet handlede om hendes frygt for, at den kolde krig kunne udvikle sig til en atomkrig, der ville udslette menneskeheden. 

Astrid Lindgren fik et svar fra Gorbatjov, som hun brugte til at berolige det barn, hvis angst for atombomben var anledningen til, at hun skrev.


Mange børns liv har været præget af angst for krig, særlig for krig med atomvåben.


Og forfærdelig mange børns liv bliver levet under krig.


Børn dør unødvendigt i krig, mens vi er her.


Rædslen for brug af atomvåben er igen påtrængende aktuel.


Kampen mod overmagten er et gennemgående tema i Astrid Lindgrens bøger.

Beretningen om Brødrene Løvehjerte var så provokerende, at den blev forbudt i flere diktaturer. Men historien kunne ikke holdes tilbage – eksempelvis cirkulerede illegale, maskinskrevne eksemplarer af bogen i det tidligere Tjekkoslovakiet.


I Astrid Lindgrens ukuelige humanisme og pacifisme genkender man Brødrene Løvehjertes svar til den krigshungrende Orvar:

»Jeg kan ikke dræbe nogen,« sagde Jonatan. »Ikke engang hvis det gælder dit liv?« spurgte Orvar. »Nej, ikke engang da,« sagde Jonatan. »Hvis alle var som du,« sagde Orvar, »så ville ondskaben jo få lov at regere i al evighed!« Men så sagde jeg (Tvebak, Jonatans lillebror), at hvis alle var som Jonatan, så ville der slet ikke findes nogen ondskab.

I sin dagbog skriver Astrid Lindgren: »Nogen må jo være neutral, ellers kan der jo ikke blive fred – af mangel på fredsmæglere.«¨


Astrid Lindgrens brev til Gorbatjov fik betydning:







Hannah Arendt

Atombomben er ifølge Hannah Arendt umenneskelig:

Den kan ødelægge så meget, at mennesket ikke kan få tilgivelse bagefter.

Atombomben introducerer et ødelæggelsespotentiale, som er så stort, at det er uforeneligt med den præmis, at mennesker er spontane og kan tage fejl.

Den store bombe er den fejl, som mennesker ikke må begå og som gør vores spontanitet til vores modstander.

Den vestlige civilisation bygger på enigheden om, at der ikke må ske noget under krigen, som kan gøre fred i fremtiden umulig.



Denne mindehøjtidelighed afholdes for at minde om noget, der ikke burde være sket og finde muligheder for at undgå katastrofale begivenheder i fremtiden.



Oprustningen er grusom og umenneskelig allerede før våbnene er brugt, fordi ressourcer kanaliseres i destruktiv retning i stedet for at benyttes til at afhjælpe følgerne at naturkatastrofer, klimaforandringer og til at mindske uligheden i verden.

Flygtningestrømme er blandt andet en følge af krig og af klimaforandringer og ulighed.

Når europæiske ledere mødes og vedtager, hvordan flygtninge bedst forhindres i at komme til Europa, burde målet i stedet være, at byde ind med, hvordan krige kan afsluttes, ulighed mindskes og flygtninge hjælpes i og udenfor Europa.



Hanna Lindstrøm 6. august 2025

Medlem af Kvindernes Internationale Liga for Fred og Frihed.