Det er slut – vi tabte!

det var ordene fra ECRE, der er en europæisk paraplyorganisation med 122 medlemsorganisationer på asylområdet, da den Europæiske asylpakke blev vedtaget den 14. april 2024. 

 

Den aftale er et langt gravskrift over ideerne der ligger bag de europæiske menneskerettigheder og flygtningekonventionen.

 

Efter anden verdenskrig ville man sikre flygtninges ret til at søge beskyttelse ved andre nationalstaters  grænser og blive beskyttet i  asylprocessen.

 

Danmark har især siden 2015 systematisk begrænset asylansøgeres rettigheder, og vi har set indførslen af blandt andet smykkelov og udrejsecentre, hvor folk hverken har ret til at lære dansk, studere eller arbejde, og hvor de er underlagt en lovgivning der kriminaliserer dem, hvis de f.eks. kommer for sent til en opholds-eller meldepligt.

 

På trods af at udrejsecentrene ikke juridisk set er fængsler, koster det op til fire års fængsel at overtræde opholds-og meldepligten.

Det betyder at man kriminaliserer folk, der bor på  udrejsecentrene for at sove på en andens hovedpude eller for at komme for sent. 

På trods af, at udrejsecentrene juridisk set IKKE er et fængsel!

 

Det er også Danmark, der har indført systemet med det lukkede detentionscenter, kaldet udlændinge-Center Ellebæk. 

Her kan man blive fængslet under forhold, der er langt værre end noget dansk fængsel i op til 18 måneder, uden at være dømt for kriminalitet. Faktisk udtalte  Europarådets Torturkomiténs kritik af Ellebæk i 2019, og fastslog at stedet er uegnet til mennesker.

Målet er at motivere til “frivillig deportation”.

Læg mærke til sproget!

Der er tale om ondskab indpakket i sterile gloser.

I Ellebæk fastholder man desuden folk, så de ikke går under jorden, mens man forsøger at tvangsdeportere dem.

 

Det er blandt andet den slags lovgivning, der har gjort Danmark til inspirationsland i forhold til den Europæiske asylpagt, på trods af vores retsforbehold og på trods af at vi egentlig er fritstillet fra aftalen.

 

Dette er noget vores regering er meget stolte over!

 

Den europæiske asylpagt er først og fremmest en yderlig ensretning af europæisk asylpolitik, og den betyder i praksis, at livet bliver endnu hårdere for flygtninge. 

 

Der har siden 2016, da udrejsecenter Kærshovedgård blev åbnet, været en hel del afviste asylansøgere, der er flygtet fra Danmark, og MANGE, især iranere, har i dag lovligt ophold i andre europæiske lande, fordi de dér fik anderkendt, at de havde et beskyttelsesbehov. 

 

Dét får en ende med Den Europæiske Asylpagts ensretning og yderligere stramninger.

 

På Kærshovedgård er den største etniske gruppe iranere, og det skyldes, at Danmarks anderkendelses procent for iranere er meget, meget lav.

 

Danmarks drøm om Rwanda bliver genoplivet i en nyere form, men stadig med idéen om centre i tredje lande, hvor screeningen skal foregå inden man overhovedet får lov til at komme videre.

 

Man udvider antallet af “sikre lande” udenfor EU, inspireret af aftalen om Tyrkiet, og  fra Sverige kommer forslaget om lukkede børnecentre.

 

Det er ikke muligt her at gennemgå asylpagten, men den er kort sagt en usolidarisk aftale, der på ingen måde løser det faktum at verden er fuld af flygtninge, ligesom den heller ikke giver flygtninge mulighed for at komme i sikkerhed fra overgreb og krig.

Krige som Danmark og Europa i meget høj grad har en andel i.

 

Danmarks politik skaber død og ødelæggelse, vores regering støtter aktivt et folkemord, og samtidig lukker vi vores grænser hermetisk, selv for dødsenssyge børn og voksne fra Gaza.

De mennesker der allerede er kommet holdes enten på udrejsecentre i årevis eller på midlertidige opholdstilladelser med den evige trussel om inddragelse hængende over hovedet .

 

Som om alt dette her ikke er mere end nok, fremlagde EU-kommissionen den 11. marts i år en ny forordning om hjemsendelse af tredje landstatsborgere.

Altså: en aftale om tvangsdeportation ud af Europa til et land man ikke har nogen tilknytning til.

 

Aftalen er et ekstremt eksempel på, hvor lidt menneskerettigheder er værd, og hvor racistisk europæisk politik er.

Vedtages aftalen, bliver det muligt at tvangsdeportere flygtninge til tredjelande.

Lande de aldrig har været i, med sprog de ikke taler, men som ligger udenfor EU.

Og dét er hele pointen: Fort Europa forskanser sig yderligere .

 

Det bliver en meget hurtig proces, og det skyldes, at man ønsker at modtage færrest mulige flygtninge, ligesom man ønsker, at forhindre folk i at gå under jorden.

 

I den aftale bliver det desuden muligt at fængsle børn, klagefrister bliver drastisk forkortet, der vil ikke længere være opsættende virkning hvis man klager, og adgang til juridisk hjælp bliver yderligere begrænset.

Desuden vil det blive endnu sværere at opnå humanitært ophold og ophold på baggrund af familiær tilknytning.

 

Min frygt er, at også den aftale bliver vedtaget.

Vores regering, og folketinget i øvrigt, har i hvert fald gentagne gange understreget, at de under deres formandskab de næste 6 måneder vil arbejde målrettet for en endnu strammere politik på asylområdet.

 

Det er vigtigt at vi ALLESAMMEN forholder os til det her område!!!

 

Palæstina har for længst lært os, at international lov og menneskerettigheder er noget der kun gælder de privilegerede. Og hvide.

 

Palæstina har også vist os – på Livestream – hvor dødsensfarligt det er, hvis ikke vi allesammen står fast på at retten til et liv i frihed og fred ikke skal være tomme ord!

 

Vi er nød til, at stemme alle de politikere ud, der ikke vil tage kampen for menneskerettigheder og for international lov helhjertet, ikke når det er bekvemt, men UANSET hvor meget op ad bakke det ser ud til at være.

 

Ingen er frie, før alle er frie. Alle har ret til et liv i frihed og fred også flygtninge!

 

Husk det næste gang I skal stemme og bak op om alle de initiativer der findes på dette her område.

Tal om det med hinanden, tal om det på jeres arbejdspladser, jeres studier, med jeres venner og jeres familier. Skriv læserbreve og engager jer!

 

Overgreb trives bedst i stilhed og mørke, og udrejsecentre og Ellebæk ligger langt væk fra alt, så man kan usynliggøre beboerne. 

 

Lad os allesammen tænde et lys i det mørke der giver racisme og zionisme plads i europæisk og dansk  lovgivning.

 

Tak for ordet.