
FRED I EUROPA
Adgang til mødet via dette link
https://us02web.zoom.us/j/82395996742?pwd=vjqjntldaPEhKO21LZhCh56pOgWsvT.1
Fordi Danmark overtager formandskabet i EU den 3. juli 2025 skal vi på mødet drøfte, hvordan vi sammen kan formå den danske regering til at bruge formandskabet til at standse den planlagte oprustning og fortsatte militarisering af EU samarbejdet.
Med henvisning til USA's mulige manglende vilje til at støtte EU landende mod Ruslands påståede militære trusler, er det lykkedes magtfulde kræfter i EU-systemet både at få vedtaget en militant udenrigs- og sikkerhedspolitisk strategi og efterfølgende at anvende 6000 milliarder kroner på oprustning via ”ReArm Europe” programmet.
Oprustningen, der styrker den europæiske våbenindustri, vil i Rusland blive opfattet som en trussel og føre til et unødvendigt våbenkapløb. Den er samtidig et brud med de grundlæggende fredelige tanker bag det europæiske fællesskab, der skulle sikre de europæiske befolkningers sikkerhed ved at stimulere nødvendige miljø- og klimapolitiske og velfærdspolitiske tiltag. Oprustningen truer de europæiske befolkninger!
16.00 Velkomst og kort præsentation
16.10 Indledning
· Carsten Andersen,
Fredsministerium indleder om alternativer til EU-militariseringen.
· Tove Jensen
Fredsinitiativet taler om den fortsatte kamp mod USA baser i Danmark.
16.40 Fælles drøftelse af hvad vi sammen kan gøre
17.45 Kort nyt fra Fredsministeriums bestyrelse
herunder status om arbejdsplan 2025, der blev vedtaget på årsmødet i februar
18.00 Afslutning
…………………………………………………………………………………………………………………………………….
Fredsministerium består af en række fredsorganisationer, der arbejder for oprettelsen af et fredsministerium i statsligt regi som et vigtigt led i udviklingen af en ikke-militær, bæredygtig sikkerheds- og forsvarspolitik og opbygningen af en dansk fredskultur.
Fredsministerium har i årevis argumenteret imod militariseringen af EU- samarbejdet, og peget på konkrete skridt til at fastholde EU som et fredens projekt og et alternativ til USA's villige koalitionskrige imod terrorister og totalitære stater.