I Fossilfri Fremtid kæmper vi for klimaretfærdighed for alle
generationer på hele kloden. Klimahandling skal altid afspejle, at alle liv er
lige meget værd. Vi skal sætte fokus på strukturelle forandringer, og på
magtfulde virksomheder, frem for på individet. Vi må have kollektiv handling.
Og vi skal sætte mennesker og natur over profit.
Men i øjeblikket bliver klima og miljøhensyn begravet i en kynisk hensyntagen
til boligspekulanters profitmaksimering, vi bliver holdt i skak af
boligmarkedets hjernedøde konkurrencekrise, for private aktører har patent på
vores boligsektor, og vi bliver ved med at bygge nyt. Vi bygger fuldstændig
uhensigtsmæssigt, på livet løs, og river almene boliger ned for at rige
magtfulde bolighajer i stedet kan tjene på din husleje. For at kæmpe for en
grøn, retfærdig og bæredygtig verden, skal vi kræve, at vi bygger i harmoni med
naturen, og at alle har ret til et sted at bo.
Når vi river bygninger ned og opfører nyt, koster det nemlig også på vores
klima. Byggebranchen står for 30% af Danmarks fulde CO2-udledning og 42% af
vores samlede affaldsmængde. Det er en kæmpe post i vores samlede CO2 regnskab.
For eksempel udleder nedrivning og genopbygning af et etagebyggeri fra 70’erne
50 gange mere CO2 end renovering af samme kompleks.
Vores byggebranche buldrer ubetænksomt fremad. Vi er nødt til at sætte tempoet
ned og gentænke hvordan vi bygger, vi skal bevare de bygninger der allerede
står til gavn og rådighed. Vi skal renovere vores byggebranche, den skal være
ambitiøs og omsorgsfuld. Lærlinge skal undervises i at renovere, isolere og
bygge om, og vi skal transformere den eksisterende bygningsmasse. Det er sådan
vi bygger bæredygtigt.
Men det er ikke nok at igangsætte et midlertidigt byggestop. Nøglen til at
renovere vores byggebranche, er at flere bor alment, at vi stopper med at bygge
kolossalt meget nyt, og at vi stopper med at rive almene boliger ned, der ikke
fejler noget. Især når det foregår med racistiske motiver som i Gellerup og
Bispehaven.
Lige nu står alt for mange boliger tomme, fordi lejen overhovedet ikke er til
at betale. Vi mangler boliger til studerende, familier og almindelige
lønmodtagere. For vi står ikke kun i en klimakrise, vi står også i en
boligkrise. Det er nu blevet et investeringsprojekt frem for en rettighed at
have et sted at bo. Boligpriserne er skudt i vejret over de seneste mange år.
Dengang vores forældre og bedsteforældre købte hus, betalte de halvt så meget
pr kvadratmeter som vi gør i dag. Min generation vokser op med langt værre kår
end vores forgængere, og så vokser vi også op med internationale kriser, krige
og et kæmpe klima kollaps. Når priserne stiger, på mad, medicin og dagligvarer,
lønnen ikke følger med og huslejen skyder i vejret, bliver hverdagen svær at få
til at hænge sammen.
For det er ikke et privilegium at have et sted at bo. Det er en menneskeret. Og
det er et politisk ansvar at sørge for, at alle har adgang til en bolig. Derfor
skal vi arbejde for en omfattende regulering af bolighajer og private
boligspekulanters muligheder for huslejestigninger.
Selv i Aarhus er det grelt. Boligspekulation rammer unge mennesker, der søger
fællesskab og studieliv. Det er ikke et privilegium at bo i byen, for mange kan
det være en nødvendighed. Boligen bør ikke være en udfordring for at tage en
uddannelse. Det bør ikke være de rige børn, der leger bedst.
Boligprisernes stigning er et resultat af en politik, der favoriserer de
rigeste i vores samfund. Man lader boligspekulanter profitere på og udnytte
mennesker og vores klode. Hvordan vi som samfund kan acceptere det, er mig en
gåde. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd udkom for nyligt med en analyse om
sammenhængen mellem klasse og CO2 udledninger. Den rigeste 1% i Danmark udleder
fire gange så meget CO2 som de resterende 99%. Mens almindelige arbejdere og
lønmodtagere kæmper for at få fat på og råd til en bolig, sidder de rigeste i
deres parcelhuse uberørt af verdens kriser.
Beboerne i Gellerup og Bispehaven er nogle, der bestemt har været berørt af
bolignedrivningerne, der har tvunget dem fra hus og hjem fordi der bor for
mange med den “forkerte” hudfarve. De nedrivninger er omfattet af “Ghettoloven”
som netop er blevet idømt direkte forskelsbehandling af Generaladvokaten for EU
domstolen. Den ghettolov er dybt, dybt uretfærdig og hjerteløs.
Bolignedrivningerne i Gellerup og Bispehaven er altså fuldkommen uberettigede,
uholdbare og direkte klimaskadelige.
Det må og skal vi sige fra over for. Byrådets strukturelle racisme og
klimaskadelige adfærd er utilgivelig. Og tilgodeser ikke almindelige
lønmodtagere. Der er kommunalvalg til efteråret, lad os nu få sat vores
boligsektor på rette spor, når vi stemmer den 18. november. Vores byggekultur
skal harmonere med planetens grænser, og med respekt for mennesker. For det er
en menneskeret at have et sted at bo.
Tak for ordet, og rigtig god kampdag