Hej alle sammen

Mit navn Helle Hansen, jeg er beboer i Gellerupparken, og det har jeg været i over 50 af mit 60 år gamle liv. Jeg er formand for beboerforeningen i Gellerup, og jeg vil kort fortælle om vores kamp for rettigheder til alle beboere, som vi laver sammen med Almen Modstand.

Jeg skulle have stået her på scenen sammen med min gode nabo og bestyrelseskollega Ezzeddine, der (også er 60 år) har boet på Jettesvej i Gellerup i over 20 år. Men han er buschauffør på linje 4A, og han har desværre ikke kunnet få fri i dag på 1. maj, så I må nøjes med mig, (men lørdag aften kan I se Ezzeddine i ”Signe Molde på udebane – i Gellerup på DR2).

I Gellerup er vi mange mennesker fra nær og fjern, der har fundet os et hjem. Desværre er vores hjem blevet stemplet som en ghetto af politikerne. Undervejs har de samme politikere dog fundet på at skifte navnet til, at det nu hedder et omdannelsesområde, som om det skulle hjælpe - konsekvensen er den samme: De vil rive vores hjem ned og ønsker at smide folk ud. Det er vi imod, både i Almen Modstand – og der er beboerne i Gellerup også.

Ezzeddine og hans familie, der stammer fra Palæstina, bor lige nu sammen med tre andre familier alene tilbage i en blok, der efter planen skulle have været revet ned for et år siden på grund af Parallelsamfundsloven.

Parallelsamfundsloven bruger Ezzeddines ikke-vestlige oprindelse som undskyldning for at rive blokken ned. Det er ikke byudvikling – det er racisme i lovens navn.

I Gellerup har vi gennem de sidste mange år oplevet, at maskiner bliver sat til at rive vores blokke ned. I de syv udpegede nedrivningsblokke har beboerne fået opsigelser. Men syv familier i fire af blokkene, har valgt at stå fast, og i over to år har de sagt nej til at flytte. Så foreløbig er det kun tre blokke – hele Dortesvej – der er revet ned. Der er fordi, der afventes et svar på en retssag, som beboerne i Mjølnerparken i København har anlagt mod staten om Parallelsamfundsloven.

For lidt over halvanden måned siden udtalte EU-domstolens generaladvokat sin mening om Parallelsamfundsloven – det er endnu ikke den endelig dom, men det var en rimelig klar udtalelse: ”Den danske ghettolov er direkte, etnisk diskrimination”, forlød det. Indtil videre har er politikerne dog klappet i som østers, mens vi venter på den endelige dom, som formentlig kommer inden for et par måneder.

Så i dag står vi beboere ikke alene. EU-domstolens foreløbige svar har givet os håb: Forskelsbehandling kan ikke retfærdiggøres med boligpolitik. Så når politikerne siger »omdannelse« og nedrivning, så svarer vi nu: Bevar boligerne, bekæmp banderne!

Til jer, der ikke kender Parallelsamfundslovens detaljer:
Så kræver den, at mere end 60 % af vores hjem i Gellerupparken skal fjernes, fordi halvdelen af beboerne har ikke-vestlig baggrund – og her tæller også mange af børnene, der er født og opvokset i Danmark med, fordi de kaldes anden generation. Politikerne kalder det integration. Vi kalder det racisme – statsracisme.

I statistikken er alle mine naboer med såkaldt ”ikke-vestlig baggrund” kun tal. Men i Gellerup er vi alle levende mennesker, nogle er buschauffører, som Ezzeddine, andre er sygeplejersker, hjemmehjælpere, arbejder i en grillbar eller er måske studerende. Alle betaler skat. Alle elsker dette land. Og sammen nægter vi at acceptere en lov, der behandler nogle beboere som uønskede.

Lad os gøre det klart: At når EU-domstolen om kort tid afgør sagen – og afgørelsen kommer til at gå imod parallelsamfundsloven – så vil vi kræve, at Ezzeddine og hans naboer får deres hjem tilbage. Og samtidig skal der være en erstatning til alle de familier, der er blevet tvangsflyttet, og vis blokke er revet ned.
Vi vil kræve, at Danmark – og Aarhus Kommune - ser os som borgere, som de skal behandle lige så godt som andre. Og vi skal tages med på råd, når de ønsker at lave forandringer i vores område.

Nedrivningerne har ikke skabt tryghed og muligheder, tværtimod har de kostet samfundet dyrt, det er slet ikke bæredygtigt, og så er det ovenikøbet ulovligt.

Vi beboere i Gellerup ønsker at være med til, at vi sammen kan styrke vores bydel, med respekt for beboerne - og med tanke på at bevare boligerne, som er nogle af byens bedste. I stedet for eksklusion og undertrykkelse, ønsker vi i fællesskab at lave et Gellerup for alle.

Og vi kæmper ikke kun for boligerne – vi kæmper for et Danmark, hvor ingen skal skamme sig over deres postnummer - etniske oprindelse - eller sociale status.

Lad os sammen river de mure ned, der adskiller os, og i stedet genopbygge et land, hvor solidaritet virkelig betyder noget. Et Danmark for alle, et Danmark som kan rumme forskelligheder.

Tak fordi at vi også måtte komme her og tale 1. maj – og fortælle om en anden kamp end arbejderkampen, som også finder sted i Danmark.

Fortsat god 1. maj – hilsen fra Ezzeddine og mig - og hele Gellerup!