Verdensordenen med Trump.

Trump har på kort tid truet Canada, Panama og Grønland, trukket USA fra klimaindsats og Paris-aftale, startet en handelskrig, angrebet LGBT+ rettigheder, bakket op om yderligere israelske bosættelser og annekteringer i Palæstina, truet med at overtage Gaza og tvangsfjerne palæstinenserne, krævet at få Ukraines mineraler, krævet en kæmpe stigning af vores udgifter til oprustning.

Alligevel taler danske politikere fortsat om at rette ind efter USA.

Det er på tide at sige fra!   Sig nej til Trump!

Men hvad er det her et udtryk for?

Det er et udtryk for, at den hidtidige verdensorden og fortællingen om den er brudt sammen.

Det er pludselig blevet tydeligt, så politikere og medier skal nu finde en ny fortælling, der kan retfærdiggøre magtforholdene og politikken.

Sammenbruddet har været undervejs længe. Det er begrundet i økonomiske forhold. Trump er ikke årsagen, har er bare et symptom. Men det, der kendetegner symptomer, er netop, at de viser noget bagvedliggende. Trumps ageren har afsløret, at den hidtidige fortælling ikke længere kan bruges.

Den hidtidige fortælling om verdensordenen har været, at Vesten, demokratierne, anført af USA, var de gode, og at de andre, autokratierne, anført af Rusland og Kina, var de onde, der brød reglerne og truede os og vores gode liv.     

Fortællingen var falsk også før Trump. Vesten var og er ikke de gode. Vesten har indtil nu fastholdt det globale syd i udplyndring og fattigdom. Det globale syds rolle var at levere billig arbejdskraft og råstoffer.

Hvis en regering ønskede at ændre det, var vestens svar at orkestrere et regimeskift, de såkaldte farverevolutioner, eller en direkte militær intervention. Danmark har bidraget aktivt til dette både politisk, økonomisk og militært.

Det er det, Danmarks krigsdeltagelse siden 90’erne har handlet om. Ikke at udbrede demokrati og kvinderettigheder, men at fastholde verdensordenen, udplyndringen og vestens overherredømme.

Verdensordenen har siden Sovjetunionens sammenbrud bygget på, at vesten var overlegen på økonomi, teknologi, produktion og militær. Med globaliseringen mente vesten bedre at kunne udnytte billig arbejdskraft og råstoffer på stedet i ulandene. Dermed flyttede vareproduktionen til Kina og nogle andre udviklingslande. Så nu har BRIKS-landene overhalet vesten både økonomisk og teknologisk.

Vesten opdagede for sent, at både økonomisk og teknologisk udvikling sker der, hvor industriproduktionen er. I stedet blev væksten i Vesten mere og mere bliver baseret på spekulation uden reel produktion bag. Kryptovaluta er det seneste eksempel herpå. Det er Trumps og Musks bud på en løsning af USA’s gældsproblem.

Den økonomiske udvikling har ført til et politisk skred. Ikke bare BRIKS, men inspireret af BRIKS-landene også størstedelen af det globale syd, vil ikke længere bare rette ind og adlyde USA. De kræver at stå i egen ret, og de afviser vestens dobbeltmoral.

USA finansierer sit forbrug med statsobligationer. Dem skal USA betale renter af. Det gør USA med nye statsobligationer. Det holder ikke i længden. Gældsproblemet kan ikke løses med krige. Krige er en god forretning for våbenindustrien, men krige øger statsgælden. Så USA stiller nu i stedet nye krav til dem, de stadig kan få til at rette ind.

Dem, der kan presses til det, skal købe amerikanske varer og flytte deres produktion tilbage til USA.

Det giver en interessekonflikt med EU. Det er ikke en konflikt, Trump har skabt, og den forsvinder ikke, når Trump er væk. Trump har bare italesat og ageret på konflikten, så den nu er åbenlys.

Baseaftalen:

At USA varetager egne interesser, også når de ikke er de samme som Europas, ses bl.a. i USA’s mange aftaler om baser. Det er ikke baser under NATO, men baser lavet efter bilaterale aftaler mellem USA og de enkelte værtslande.

I vores høringssvar skriver vi om baseaftalen:

Baseaftalen giver USA ret til at bruge områder på 3 jyske lufthavne som amerikanske baser til at varetage USA’s interesser, uden at hverken regering eller folketing eller NATO kan blande sig i, hvad USA gør på og med udgangspunkt i baserne.

USA's præsident kan, når baseaftalen er trådt i kraft, uhindret vælge at bruge baserne til at lægge militært pres på Danmark i spørgsmålet om Grønland. 

Geografien giver ikke blot en forskel i de sikkerhedspolitiske interesser vedrørende Grønland, men også vedrørende Europa, Østersøen og Danmark. 

Hvis USA fra baserne i Danmark truer eller angriber Rusland, eller hvis USA fra baserne spærrer de danske bælter og stræder, fordi det på et tidspunkt er i USA's interesser, så er det i første række Danmark og ikke USA, der risikerer ødelæggelse.

Erfaringerne fra andre lande viser, at USA bruger deres baser til at fremme USA's interesser uafhængigt af, hvad værtslandene mener.

Basen i Ramstein i Tyskland er blevet brugt til krige, bombninger og likvideringer med droner, som den tyske regering var udtrykkeligt imod.   

Udbygningen af USA's netværk af baser i hele verden, som baseaftalen er en del af, skal ses i sammenhæng med, at USA's og Europas sikkerhedspolitiske interesser er forskellige, hvilket Trump tydeliggør med sit 'USA first'.

Ved at indgå bilaterale aftaler i stedet for værtslandsaftaler igennem NATO, kobler USA de europæiske NATO-lande fra, så USA fra baser i hele Europa kan handle selvstændigt ud fra egen interesse uden at skulle søge accept hos NATO-landene.

Det, at Danmark ikke kan kontrollere, hvilke militære aktiviteter, der udgår fra Danmark, er, selv om Baseaftalen søger at skjule det, en væsentlig suverænitetsafgivelse.  

Suveræne stater har et ansvar for de aktiviteter, der udgår fra deres territorium, og som forvolder skade i andre lande. Derfor kører der aktuelt retssager i Tyskland om tysk erstatningsansvar til ofre for dronelikvideringer udført af USA fra Ramstein. 

Det er alene Danmarks regering og folketing, der skal bestemme, hvilke militære aktiviteter, der skal udgå fra Danmark. 

Det, at aftalen er bilateral, gør, at amerikanske soldater ikke kan retsforfølges. Modsat er udstationerede soldater efter NATO’s SOFA udstationeringsaftaler stort set underlagt værtslandet lovgivning.

Det er alene folketinget, der skal bestemme, og dansk politi og danske domstole, der skal håndhæve, hvad der er lov og ret i Danmark.

Fordi Trump nu har vist, at Danmarks og USA interesser er forskellige, kan vi bedre argumentere imod baseaftalen. Der er nu i befolkningen flere basemodstandere end basetilhængere. Også mange på Christiansborg er imod at indgå baseaftalen nu. Derfor er behandlingen i folketinget igen udskudt. Denne gang til 11. april.

Igen er baseaftalen ikke en Trump-aftale, det er en aftale med Biden-administrationen om, at USA kan varetage egne interesser fra dansk territorium, så problemet med baserne er det samme også efter Trump.

Ukraine:

I forhold til Ukraine vil Trump for det første stoppe de amerikanske udgifter til fortsat militærstøtte. Det, USA mindst af alt har brug for, er store udgifter, der skal finansieres ved at øge gælden.

Dernæst vil han have del af rovet, når krigens taber, Ukraine, skal plyndres. Når USA vil have Ukraines mineraler, er det ren imperialistisk udplyndring.

Grønland:

Trump ser Grønland som et u-land med billig arbejdskraft og mange strategisk vigtige råstoffer, som USA har brug for i konkurrencen med Kina. Råstoffer som Danmark og hjemmestyret ikke formår at udnytte bl.a. på grund af miljøhensyn. Derfor vil Trump overtage Grønland.

Sikkerhedsmæssigt kan USA allerede gøre, som de vil i Grønland. Trump kræver indtil videre, at Danmark øger og betaler for oprustning og overvågning af Nordatlanten. En overvågning, som har stor betydning for USA’s, men ikke for Danmarks eller Grønlands sikkerhed.

Hvad gør magthaverne?

Magthaverne i EU og i Danmark har endnu ikke fundet deres ben. De forstår ikke, hvad der sker. At USA og Europa ikke længere har fælles interesser. Derfor synes politikerne, Trump er utilregnelig.

Politikerne forsøger stadig at rette ind efter USA for at redde det afdøde transatlantiske partnerskab, og de tager ikke konsekvensen af, at Europas og særligt Tysklands økonomi er gået i stå ved at følge USA’s interesser.

Tysklands økonomiske vækst byggede i høj grad på billig russisk energi og billige varer fra underleverandører i Kina.

På grund af amerikansk pres valgte EU-landene at begrænse importen af russisk gas og olie, og i stedet købe dyrere og mere forurenende amerikansk fraktalgas, som sejles over Atlanten. Det var et kernepunkt i det nationale kompromis om sikkerhed. For at sikre det, blev Nordstream-rørledningen sprængt. Det satte væksten i stå.

På grund af amerikansk pres og af hensyn til USA begrænser EU-landene importen fra Kina. Vi skal i stedet købe teknologi hos amerikanske techfirmaer. Derfor påstår de, det er farligt at købe kinesisk.

På grund af amerikansk pres skulle de europæiske NATO-lande øge militærbudgetterne først til 2% og nu til 5%.

EU vil nu med projekt ’ReArm Europe’ bruge et ekstremt beløb på 6000 mia. kroner på oprustning. Det er samtidig tænkt som et skift til at købe europæisk producerede våben. Den del, om produktion i Europa, er stik imod USA’s interesser, så det kan ikke fastholde alliancen med USA. Våben skal købes i USA. Det vil udløse straf-reaktioner, hvis amerikansk våbenindustri ikke får sin del af kagen. Det har politikerne ikke fattet endnu.

Vedr. Ukraine har EU og danske politikere ikke forstået, at krigen i Ukraine er tabt, og at USA vil ud af krigen. Det dansk/europæiske standpunkt er fortsat, at krigen skal fortsætte indtil Ukraine har vundet, og at der ikke må forhandles med Putin, før Rusland er besejret.

Forslaget om en fredsbevarende styrke fra europæiske NATO-lande skal ikke sikre en våbenhvile, men tværtimod sikre fortsat krig ved at stille en betingelse for våbenhvile, som alle regner med Rusland må afvise.

Hvad skal vi gøre ved det?

Vi skal udnytte det, at Trump er så upopulær, og at magthaverne ikke længere har en fortælling, der kan få folk til at acceptere USA’s krav. Det gør det muligt at forklare danskerne, at Danmarks og USA’s interesser er forskellige. Lige nu er der et vindue, hvor vi kan diskutere det med folk uden at blive afvist.

Trump er usympatisk, men ikke utilregnelig. Han varetager bare hensynsløst USA’s interesser. Trumps forhandlingsteknik er en vekslen mellem good cop/bad cop. Hvis man ikke bøjer sig, så truer og straffer Trump. Når man så bøjer sig og retter ind, er han venlig igen. Bare se forløbet med Zelensky og våbenhjælpen til Ukraine.

Vi demonstrerer på lørdag mod Trump. Det er ikke Trump, men det er den danske regering og dansk politik, vi kan påvirke.  Vi kræver, at Danmark ikke længere blindt følger USA. Regering og folketing skal varetage Danmarks, ikke USA’s interesser

Grønland:

Om Grønland, må parolen være, at Grønland er grønlændernes. Vi skal forsvare grønlændernes selvbestemmelsesret. Grønlænderne har ret til selvstændighed, selv om der er gode grunde til at fraråde selvstændighed lige nu.  Grønlænderne må selv bestemme om, og hvornår, de vil være selvstændige. Vilkårene og processen mod selvstændighed er til forhandling mellem Grønland og Danmark. Danmark har et ansvar for at støtte og hjælpe Grønland.

Ukraine:

Med hensyn til Ukraine er fredsbevægelsens synspunkt, at kamphandlingerne skal stoppe. Der skal forhandles mellem krigens parter om en varig fred, som giver sikkerhed for både Rusland og Ukraine.

Verdensherredømmet:

Med hensyn til kampen om verdensherredømmet, så skal vi kæmpe mod dansk imperialisme, og alliere os med progressive kræfter i det globale syd i kampen mod vestens overherredømme. Der er en fortælling på vej om, at Trump, Putin og Xi JinPing deler verden i mellem sig. Så simpelt er det ikke.

Fremtiden vil være præget af både konkurrence og konflikt mellem de største og stærkeste magter, så vi må arbejde for internationale aftaler og for store og små nationers lige ret, som der står i FN pagten. Trump har vist, at truslen mod Danmark kommer fra USA og Trump.

Uanset at Rusland og måske Kina kan defineres som imperialistiske, så vil BRIKS-landene og deres multipolære verden give det globale syd flere og nye muligheder for, at landene kan udvikle deres egen produktion og velfærd og bryde med USA's, verdensbankens og valutafondens krav og begrænsninger. Det kan Danmark også nyde godt af.

Om oprustning:

Vi skal naturligvis afvise oprustning af Danmark og EU, fordi det blot vil udløse et forstærket våbenkapløb og øge krigsfaren. I stedet skal vi forsvare FN og arbejde for dialog og samarbejde i Europa og i Arktis. Der er ikke brug for flere våben, men for forhandlinger om tillidsskabende aftaler.

Om Fascisme:

Selv om den gamle verdensordens sammenbrud ikke er Trumps skyld, så er det tætte samspil mellem de største monopoler og de mest reaktionære politiske kræfter bestemt ikke ufarligt. Det kan gøre Trump farlig.

Den Neoreaktionære bevægelse tilbyder en ideologi for virksomheders eller stærke mænds styre i stedet for demokrati. Trump kan komme med forfærdende demagogi, og Musk har medierne til at sprede fortællingen. Parallellerne til NAZI-Tyskland er skræmmende.

Vi må både sige nej til Trump og Musk og sige nej til USA, når de varetager egne interesser på bekostning af vores.