Kære venner, kære medmennesker,

Vi er samlet her i dag, fordi vi nægter at tie stille.

For tre dage siden genoptog Israel sine brutale angreb på Gaza.

450 mennesker blev dræbt på én nat. Over 200 af dem var børn.

Disse 450 liv kommer oveni de omkring 48.000 uskyldige mennesker, som allerede har mistet livet siden krigens begyndelse – heraf mindst 17.000 børn.

Det er ikke bare tal. Det er liv. Det er brødre og søstre, døtre og sønner, bedsteforældre og babyer. Det er hele generationer, der udslettes.

For tre dage siden blev også det sidste hospital for kræftpatienter bombet. Et sted for heling – lagt i ruiner.

Og mens Gaza bløder, angriber Israel samtidig Libanon, og på den besatte Vestbred bliver tusindvis af palæstinensere dræbt og fordrevet.

Dette er ikke blot en krig mod Hamas. Det er en krig mod et helt folk – på flere fronter, samtidig.

Og midt i dette kaos, denne uretfærdighed, vælger den danske regering stadig at sende våben, der bruges til at dræbe børn og bombe hospitaler.

Danske våben – brugt i et folkedrab.

Det er pinligt.

Det er skamfuldt.

Og det er uforsvarligt.

Hvordan kan Danmark – et land, der påstår at kæmpe for menneskerettigheder – være medskyldig i dette?

Hvordan kan vi se til, mens vores regerings politik bidrager til død og ødelæggelse?

Og hvorfor lige nu?

Fordi Netanyahu den dag skulle møde i retten i en korruptionssag.

I stedet for at møde dommeren, valgte han bombefly.

I stedet for at følge våbenhvileaftalen fra januar – hvor anden fase af forhandlingerne om fanger og gidsler skulle genoptages – sagde han: “Spillereglerne er ændret.”

Men det er ham, der ændrer reglerne.

Det er ham, der dækker egne forbrydelser med krigens støv.

Og bag ham står Donald Trump, som åbent siger, at han vil tømme Gaza for sin befolkning.

Samtidig genopliver han drømmen om at overtage Grønland.

Men vi siger:

Grønland er grønlændernes – ligesom Palæstina er palæstinensernes.

Og vi har respekt for, at grønlænderne er et folk, der selv skal bestemme deres fremtid – ligesom palæstinenserne har ret til det samme.

Vi siger:

NEJ til etnisk udrensning.

NEJ til dansk våbeneksport til Israel.

NEJ til krig som flugt fra ansvar.

NEJ til koloniale fantasier.

NEJ til drab og fordrivelse – i Gaza, i Libanon og på Vestbredden.

Hver bombe, der falder, splitter ikke bare mursten – den knuser liv, håb og menneskelighed.

Lad os sende en tanke til de efterladte, som lige nu er i færd med at begrave deres kære.

Samtidig siger Netanyahu, at “det kun er begyndelsen.”

Men vi ved: Det er ikke begyndelsen. Det er fortsættelsen.

Som en, der har mistet to brødre – én på 14 og én på 16 år – ved jeg, hvad den sorg gør ved en familie.

Den forsvinder aldrig. Den sætter sig i hjertet, i kroppen, i stilheden.

Derfor står vi her.

For at råbe:

Stop krigen mod Gaza!

Stop drabene på børn!

Stop bombningen af hospitaler!

Stop Danmarks medskyld!

Retfærdighed for Palæstina – og respekt for alle folks ret til frihed og selvbestemmelse.

Tak.