Kære freds- og klimavenner.

Tak fordi I er med i dag til demonstration for fred, klimaindsats, biodiversitet, solidaritet og nærdemokrati.

Jeg kommer fra Århus mod Krig og Terror, som er fredsbevægelsen her i Århus,

Vi er her i dag med kravet om at standse krigene, både af hensyn til dem, der dræbes og lemlæstes i Gaza, i Ukraine, i Sudan og flere andre steder, og også for at vi kan få råd til klimaindsats, sundhed og velfærd.

Det mest påtrængende i øjeblikket er at stoppe blodbadet i Gaza. Den grufulde situation har åbnet mange menneskers øjne for, hvor forfærdelig krig er. 

Og også for, at man ikke bare kan gå ud fra, at Vesten og Danmark er på den rigtige side. Derfor aktioneres der verden over, nu også på universiteter i USA og Frankrig.

Alle, der har nogen medfølelse med uskyldige ofre, kan se, at krigen mod Gaza må standses. Det er ikke i orden at synes, myrderiet må fortsætte, indtil den ene part har sejret.

Ofte er det sådan, at når det er kommet til krig, så tilsidesætter krigen alle humanitære hensyn, og så bliver det vigtigste krav, for at redde de mennesker, der dræbes og lemlæstes, stop skydningen! våbenhvile nu!

Så må man derefter forhandle om en fredsaftale.

Det gælder både i Gaza og i Ukraine.

Desværre vil regering og folketinget ikke stille krav om våbenhvile og stop for krigshandlingerne, i stedet støtter de i praksis fortsat krig indtil sejren.

Dermed er regering og folketing i modsætning til største delen af verden uden for EU og NATO og særligt vedrørende Israel/Palæstina i modsætning til en voksende del af den danske befolkning. 

Det er et stort problem, at krig og oprustning æder de ressourcer, der er brug for til klimaindsats og andre nyttige opgaver.  Så længe der er krig, prioriteres krigen højere end alt andet. Fokus er skiftet fra Klima til krig både i danske regeringsudspil og forlig og i det seneste EU strategipapir.

Der er påtrængende brug for penge til klimaindsats og til genopretning af både naturen, velfærden og sundhedssystemet, men det er våben og oprustning, man finder penge til. Og man sender våben og ammunition til en klimaødelæggende krig.

Der er påtrængende brug for arbejdskraft i velfærds og sundhedssektoren, og for at flere unge mennesker tager en uddannelse inden for disse områder, men man prioriterer at trække flere unge mennesker ud af arbejdsmarkedet til værnepligt og ødelæggende militære aktiviteter.

Regeringen må skifte holdning. Stop krigene!

Politikernes prioritering ødelægger mulighederne for et godt liv. Det dumt, ikke mindst fordi oprustningen også skader danskernes sikkerhed.

Se på den nye baseaftale med USA. Den vil gøre Danmark til et bombemål.

Se på oprustningen. Den accelererer våbenkapløbet og øger risikoen for militær konfrontation.

Se på krigspolitikken med bombninger og undertrykkelse i det globale syd, hvor Danmark senest har tilsluttet sig USA’s krig mod Yemen. Det øger terrortruslen.

Hvorfor gør politikerne dog den slags? Er de dumme, eller er de onde?

Det tror jeg ikke. De er bare uenige med os. Langt de fleste politikere og journalister tror på det budskab, de spreder.

Politikerne tror på, at sikkerhed opnås ved at støtte USA, og på at oprustning mindsker faren for krig.

Det tror politikerne på, fordi nogen fortæller dem det. Både politikere og presse er ligesom i klimaspørgsmålet er udsat for et massivt lobbyarbejde.

Det er de, fordi krig ikke bare er frygtelig, krig er også en frygtelig indbringende forretning, som det nok kan betale sig at propagandere for.

Ligesom propagandaen fortæller os, at klimaindsatsen ikke må gå ud over industriens og landbrugets produktion og indtjening, og at både industri og landbrug kæmper for et bedre klima, så sikres krig og oprustning med en fortælling om, at Danmark og Vesten er de gode og at det er de andre der truer os.

Den fortælling og den afledte militære indsats skal sikre, at vesten ikke mister markeder og adgang til billig arbejdskraft, at det globale syd fastholdes i fattigdom og udplyndring, og at USA’s verdensherredømme ikke udfordres.

Vi må støtte hinanden for at fastholde en anden fortælling.

En livreddende fortælling, om at forhandling og nedrustning er både muligt og nødvendigt. At klimaindsats og biodiversitet skal prioriteres højere end produktion og indtjening. At krig og oprustning er farligt og unødvendigt. 

Stop krig og oprustning, kræv våbenhvile og forhandling!

Ikke flere kroner til bomber og kanoner. Brug pengene på klimaindsats og velfærd!.